Gå til hoved indhold

Hverdagsliv

Sammen med dig vil vi skabe den bedst mulige hverdag.

I de første par måneder skal du vænne dig til et nyt sted og nye omgivelser. Derfor vil vi gerne i dialog med dig og eventuelt også med dine pårørende om, hvordan vi kan hjælpes ad med at skabe en god overgang og en god hverdag.

Du har sikker mange spørgsmål, og du skal endelig bare undre dig og spørge løs.

En aktiv hverdag betyder meget for din trivsel, fx at du deltager i daglige gøremål, i den udstrækning du ønsker og magter.

Hverdagslivet på Adelaïde er varierende. Du er med til at planlægge, hvordan din hverdag bliver i samarbejde med din kontaktperson eller de medarbejder, som har hverdagsaktiviteter eller kulturelle tilbud. Planen for hverdagsaktiviteter lægges på skærmene i huset hver uge. Vi laver planen med afsæt i forebyggelse af ensomhed, hverdagsrehabilitering og udeliv.

Vi lægger stor vægt på, at beboerne har socialt samvær – og måske ovenikøbet får nye venner.

Pårørende

Samarbejde med dine pårørende er en stor og uundværlig resurse for dig. Din primære pårørende er den person, som du har tættest relation til, og som du udpeger ved indflytningen. Måske er det din nære pårørende, der kender til dine særlige ønsker og behov, og som kan bidrage til din hverdag med afsæt i dit levede liv, hvis du ønsker det.

Personalet gør sig umage med at understøtte et godt og aktivt samarbejde med pårørende til glæde for alle parter, således at Adelaïde både er et godt sted at være beboer og et rart sted at komme for din familie og venner.

Et tæt samarbejde mellem dig, dine pårørende og personalet kræver åbenhed og afstemning af gensidige forventninger.

Pårørende er meget velkomne til at deltage både i dagligdagen og til fester og arrangementer, når vi inviterer. Vi beder dog pårørende om at respektere måltiderne.

To gange i foråret og to gange i efteråret inviterer vi pårørende og beboere til dialogmøder i huset.

Dine pårørende kan parkere på Ejgårdsvej. Parkeringspladserne ud for Adelaïde tilhører ejendommen Ejgårds Tværvej, og der vil blive udstedt parkeringsafgift, der ikke kan refunderes af Adelaïde.